Kunst- og naturterapi

Kunstterapi

Vi har alle brug for støtte på vores udviklingsvej. Ved livets skilleveje kan det være svært at overskue hvilken retning, der er den rigtige for os. Her kan terapi og  livsvejledning være det, der gør forskellen. Mit ståsted som terapeut vil jeg betegne som livsvejleder.

Jeg brænder for at gøre en forskel i menneskers liv og give inspiration til at tackle hverdagens problematikker og fastlåste mønstre – hvad enten det er i privatlivet eller på arbejdspladsen. Jeg tilrettelægger samtalerne individuelt alt efter behov og ønsker: Vi inddrager kreative udtryk i eller mellem samtalerne.

Jeg arbejder med andre ord bredt og vælger den indgangsvinkel, der virker bedst for det enkelte menneske i forhold til problematikken. Jeg inddrager drømme, afslapnings- og visualiseringsøvelser og lettere meditation.

Nøgleordene er glæde, fred, nærvær, tillid, at leve i nuet, indre styrke og at nå sine mål. Der kræves absolut ingen kunstneriske evner, det vigtigste er at finde og udnytte sit eget potentiale og derved være det menneske, vi i virkeligheden er.

Jeg tilbyder individuelle samtaler:
En samtale på 60 min. (uden kreativt udtryk) 400,-
En samtale på 1½ time (med kreativt udtryk ): 500 ,-
Sted: Sætervej 19 i Skørping, hjemme hos dig eller som ‘walk and talk’ i naturen

Naturterapi

Jeg er uddannet naturterapeut fra Human Education Group i 2018 og master i 2020. I naturterapien foregår terapien/livsvejledningen ude i naturen. Alene det, er med til at skabe ro i hovedet og i nervesystemet. Sammen går vi, taler og er stille og lader naturen assistere med healing og lindring.

Det, der måtte presse sig på bliver bearbejdet og erkendelser og indsigter dukker op ved hjælp af naturen, det er som om, at svarene ligger lige for fødderne af en. Hovedet og tankerne bliver koblet fra og roen og klarheden indfinder sig.

Jeg bruger en fænomenologisk og symbolsk tilgang og inddrager elementer fra mine andre uddannelser/ min livserfaring.

Folk henvender sig fx. til mig med tvivl om livsvalg ift. arbejde, ægteskab, den 3. alder. Udfordringer i relationer i familien, ægteskabet, på arbejde. Manglede selvværd og livsglæde.