Så fik jeg den BLOG, jeg så længe gerne har villet have for at fortælle om, hvilke tanker jeg gør mig og hvilke kurser og seancer, jeg udbyder. Og hvad sker der? For første gang i mit liv har jeg oplevet en reel skriveBLOGkering. Meget mærkeligt. Det har givet mig anledning til at fundere over begrebet TÆNKEPAUSE.
Er en tænkepause en stille stund, der giver mulighed FOR at tænke, at samle tankerne og blive bevidst om de ting, der er vigtige i livet. Om beslutninger, erkendelser om retningen ved livets skilleveje? Eller er en tænkepause en pause FRA at tænke? En periode, hvor hovedet er tomt og hvor eventuelle spredte tanker ikke følges op af handling. Hvor der bare ligesom ingenting sker, andet end at der bliver rykket rundt på det hele fysisk og mentalt.
Jeg har oplevet det sidste. For udover at mit hoved i en periode har føltes helt tomt er jeg også flyttet – og heldigvis til det skønneste sted, hvor jeg bare har mulighed for at sidde og kigge ud i luften og ind i skoven. Lukke øjnene og høre fuglene, stilheden og en enkelt gang imellem toget eller en flyvemaskine. Og nu – her måneder efter begynder jeg at opleve at jeg så småt igen kan skrive og tænke og få inspiration til nye kurser og tiltag. Det har på en gang været skræmmende men også healende og jeg har nået den erkendelse, at det har været nødvendigt med en gang mental udrensning for at komme frisk og inspireret videre. Faktisk under jeg andre sådan en omgang på trods af at man af og til kan blive bange – kan jeg efterhånden huske, hvad jeg selv hedder og hvad med alle de ting, jeg har lært? Er de der stadigvæk?
Og ja, det er de:
Jeg af holder heltindekursus lørdag d. 7. okt 2017 fra kl 10.00 -16.00 kr. 800,-
Grundkursus i meditation mandag 23. okt, tirsdag d. 24. okt. og onsdag 25. oktober 2017 samt en opfølgningsdag fra kl. 17.00 – 18.30 kr. 950,-
Enkeltseancer/mentorordning Walk and talk i naturen 1 time 400,-
En af mine kunder skriver:
“Walk and talk sessions er en fantastisk livsbekræftende måde at få talt om det, der rører sig…samtidig med man bevæger sig og ser og dufter naturen omkring. Man oplever ikke at være “på” men mere at man via dialogen får tilført nogle gode metoder og vejledninger fra Anette på en ligeværdig og omsorgsfuld måde. Kan absolut anbefales!”
Kærlig hilsen Anette Ravn, 51222081 / facebook: Kunsten at leve v/Anette Ravn. www. anetteravn.dk info@anetteravn.dk