For omkring 10 år siden besluttede jeg mig for at jeg ville blive meditationslærer. Hvilket er rigtigt dejligt, for det er stadig noget af det bedste jeg ved – at undervise i meditation.
Jeg søgte rundt omkring for at finde en god uddannelse. Jeg har det nemlig sådan, at når jeg beslutter mig for noget, skal det være godt og grundigt. Jeg tror ikke på de hurtige løsninger og de nemme quickfixes, velvidende at det er dem, der sælger billetter…
Nå, men jeg faldt over Svend Trier. Han blev min lærer og underviste os i, hvordan vi skulle undervise i meditation. Grundigt, kvalificeret og minutiøst. Hvordan vi skulle guide og hvordan vi skulle støtte mennesker, der ville i gang med deres egen praksis.
Undervejs stødte vi naturligt nok på ordet ”mindfulness” og jo mere talen faldt på mindfulness, jo mere nysgerrig blev jeg på, hvad forskellen egentlig er på meditation og mindfulness.
Et år efter, at jeg havde sluttet min meditationslæreruddannelse, startede jeg på MBSR-mindfulnesslærer (mindfulnessbaseret stressreduktion) på Århus Universitet, hvor jeg de næste 3 år blev meget klogere på, hvad mindfulness egentlig er i sin essens.
MBSR er et program bestående af meditation, yoga, bodyscan og gående meditation. Det er den formelle del af træningen. Udover den træning er der hele den uformelle del, der handler om at være til stede med det, som er, som det er – med en accepterende og venlig holdning. At spise, skrælle kartofler, børste tænder og så videre på en mindful måde, og i det hele taget leve på en måde, hvor opmærksomhed, venlighed og accept er nøgleordene.
Så kort sagt er forskellen på meditation og mindfulness, at meditationen er midlet og mindfulness er målet. Eller sagt på en anden måde er meditationen det, vi fortager os på puden for at leve et mere mindfuldt liv i balance med os selv og hinanden.