Skovbad og naturterapi

Skovbad

Begrebet “Skovbad” stammer fra Japan. På japansk hedder det “Shinrin -yoku” og er den japanske vej til et bedre helbred.

“Et nordisk skovbad”, som jeg tilbyder, tager udgangspunkt i den nordiske natur, skov som strand – stadig uden at blive våd. Man bader i skoven og naturen ved at bruge alle sanser og være helt til stede.

På den måde får du en beroligende, nærværsskabende og styrkende oplevelse – en fortryllende fornemmelse, der på den bedste vis sætter sig i dit system.

Jeg tilbyder et nordisk skovbad både individuelt og i grupper.

Et nordisk skovbad tager cirka 2 -3 timer og koster 250,-.

Naturterapi

Naturterapi er mit hjertebarn.

Jeg er uddannet naturterapeut fra Human Education Group i 2018 og master i 2020.

I naturterapien foregår terapien/livsvejledningen ude i naturen. Alene det, er med til at skabe ro i hovedet og i nervesystemet. Sammen går vi, taler og er stille og lader naturen assistere med healing og lindring.

Som naturterapeut arbejder jeg med sjælelige, spirituelle og eksistentielle spørgsmål.

Det, der måtte presse sig på bliver bearbejdet og erkendelser og indsigter dukker op ved hjælp af naturen. Det er som om, at svarene ligger lige for fødderne af én. Hovedet og tankerne bliver koblet fra og roen og klarheden indfinder sig.

Jeg bruger en fænomenologisk og symbolsk tilgang og inddrager elementer fra mine andre uddannelser/ min livserfaring.

Folk henvender sig fx. til mig med tvivl om livsvalg ift. arbejde, ægteskab, den 3. alder. Udfordringer i relationer i familien, ægteskabet, på arbejde. Manglede selvværd og livsglæde.

En session varer typisk halvanden til to timer og koster 700,-