Meditation og mindfulness er oppe i tiden i mange former. Det, jeg formidler, er en enkel form for meditation. Der er ikke tale om et bestemt verdensbillede eller et bestemt trossystem, men en hel enkel form, som jeg anser for at være essensen af meditation. Der er især tale om åndedrætsmeditation.
Du kan få teknikker og praktiske værktøjer til at lære ikke at lade dig styre af dine tanker – ikke at blive kørt rundt i manegen af dem. I tankerne er du ofte i fortiden eller fremtiden. Med denne form for meditation/mindfulness har du mulighed for at lære at træne din ”nærværsmuskel”. Vi øver os i at være med det som er, med accept. Vi øver os i at tage stilheden og den indre ro med os ud i hverdagen – selv i pressede situationer. Vi bliver mere modstandsdygtige over sygdom og stress og bedre til at tackle angst og depression samt bedre til at fokusere. Men det er en gradvis proces.
Min erfaring bygger bl.a. på en grundig uddannelse til meditationslærer hos Svend Trier og en universitetsuddannelse fra Århus og Massachusetts Universitet.
Et grundkursus består typisk af 3 sammenhængende dage á 1½ time samt en opfølgningsdag og koster 950,-. Se workshops.
Et MBSRmindfulness kursus strækker sig over 8 uger med 2 timer ugentlig og koster 1800,-. Se workshops