Når naturterapi, kunstterapi og mindfulness går hånd i hånd

Jeg har netop skrevet et oplæg til et foredrag, jeg skal holde til efteråret på Krop – Sind- Ånd messen i Århus.

Det er jo tit sådan, at man asfalterer samtidig med at man kører. Sagt med andre ord:  Imens jeg skriver om, hvor fint naturterapi, kunstterapi og mindfulness passer sammen, går det op for mig, at de tre veje til at møde sig selv og omverdenen, passer som fod i hose sammen og jeg bliver virkelig taknemmelig over, at det netop er disse tre kunstarter, jeg har uddannet mig indenfor. 

Man kan spørge sig selv, skulle en af delene ikke være nok?
Og jo – både naturterapi, kunstterapi og mindfulness er fantastiske redskaber til at nå ind til sin egen kerne og finde den ro, der gør det hele værd.
Men sammen er det fantastiske redskaber. En maggieterning – eller måske ligefrem en “magiterning” , når vi taler om rehabilitering, restituering, selvudvikling og spiritualitet.
Naturen er en fantastisk assistent i vores udvikling. Kunstterapi er den ordløse forløsning, hvor vi hjælper os selv til at se de dybere lag i os og hvor processen i sig selv er healende , samtidig er mindfulness en fantastisk forskningsbaseret måde at gå til livet på, der minder os om, hvordan vi med lethed og humor kan få det nuværende øjeblik tilbage – og dermed vores liv…

Så hvorfor blive inde, når alt håb er ude….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *