Løget

Hver gang, jeg har 1:1 naturterapi, så oplever jeg, at jeg er helt tæt på min kerne, mit livsformål, min passion.

Hvorfor?

Fordi mit livsformål er, at hjælpe andre mennesker til at blive fri indeni.

Og det lykkes i stor udstrækning i naturen. Vi går sammen i bedste ”Anders Agger stil”. Siger måske ikke så meget, men lader indtrykkene bundfælde sig, lader tingene komme til os, er stille, sanser og oplever det nærvær, der skal til, for at svarene kommer.

De svar, som vi med vores hverdagsbevidsthed og hjerne kan blokere og lukke af for. Fordi svarene ikke kun er i ordene men i høj grad også i hjertet og i kroppen, som vi kommer i kontakt med, når vi er ude, når der er højt til loftet og træernes stof, phytoncider, hjælper os på vej.

Sidst jeg gik i skoven med en kunde, var spørgsmålet: ”Hvad er det egentlig, der gør, at jeg bliver mere og mere afklaret, vi to går jo bare?”

Jeg svarede:

”Ja, vi to går bare, men naturen omkring os har svarene til os. Gør at vores nervesystem og hjerne kommer i ro. Du fortæller egentlig dig selv svarene, jeg er bare den mur, du spiller op ad, og naturen er det samme.”

Og hvorfor så ikke bare gå til psykolog?

Det kan man også.

Jeg arbejder tættere på sjælen, tættere på DIN kerne, tættere på DIT livsformål, tættere på DIN passion.

Det handler om dit personlige lederskab.

For du er dig med VÆR-DIG-HED <3

En kunde, som gav mig billedet af løget skrev et brev til mig:

Af <3 tak for at følge og guide mig på min ydre og indre rejse gennem snart et år.

Sammen har vi bevæget os fra sommer til efterår til vinter og nu står vi her i foråret.

Du har støttet mig i min proces fra at stå i stress og indre kaos til kærligt at kunne se mine skygger i øjnene, lytte indad, finde mit mod og skabe forandring og balance i mit lit.

Jeg har ændret mit arbejdsliv, så det nu giver mig glæde og overskud. En konkret forandring, som jeg før ikke turde tro var mulig.

Jeg er dig dybt taknemmelig.

Tak til dig, tak til naturen og tak til alle skovens væsener og deres gode kræfter <3”

Kærlig hilsen Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *