Det handler om at finde ro

Hvorfor i alverden skulle jeg nu også til at finde ro? Som om der ikke er så meget andet af tage sig til!

Meeeen lige så vel som vi træner vores muskler, kondi, styrke og krop, så er den mentale sundhed mindst lige så vigtig – og set fra mit perspektiv vigtigere.

Den er bare mere overset. Og det er ærgerligt.

Jeg kender ikke ret mange, der ikke i et eller andet omfang dyrker motion, ganske få har givet helt op på den front. Det er godt, for vi får det bedre af at træne. Dog er det af og til kun en stakket frist, for når vi ikke træner vores sind, så kan vores krop være nok så trænet. Sindet spiller os et puds og gør, at vi ikke har det så godt, som vi kunne have det.

Vi har tankemylder

Vi bekymrer os om det, der var og det, der skal komme

Vi kan ikke sove

Vi er angste og deprimerede

Vi kan ikke styre vores temperament

Vi er i dårligt humør og kede af det

Vi er ikke nærværende

Vi bliver kørt rundt i manegen af vores tanker

Vi ser ikke klart

Vi er urolige og i alarmberedskab

For vi træner ikke vores sind. Jeg kender ikke ret mange, der kontinuerligt og dagligt træner deres sind på samme måde som deres krop. Derfor kan vi kende os selv i alle eller flere af ovenstående sætninger.

Jeg vil på det varmeste anbefale at gå i gang. Der er rigtig mange måder at starte på, og når først vi har snuset til forskellige måder, skal vi vælge vores egen vej og møde op hver dag på hver vores måde finde ud af, hvordan vi vil træne vores sind, vores nærværsmuskel, vores bevidsthed. Vejene er mange, ligeså mange og forskellige som den fysiske træning.

Meeen det kræver, at vi tager det første lille bitte skridt og derefter bruger mindst 12 minutter hver dag. For det handler om at finde ro.

Mine bud til de første skridt er skovbad, grundkursus i meditation, naturmeditation, stillevandring med naturmeditationer, stille i skoven og fordybelsesdage.

Hvad er der nu med den der natur?

For mig startede det, da en af mine kunder i terapi/coaching sagde til mig. ”Skal vi ikke tage den som walk and talk?”

Det var her, jeg fandt ud af at bruge naturen i mit eget virke.

For nok har jeg været på en del shamanistiske kurser. Nok bor jeg i en skov og elsker at være ude, bo i telt og så videre.

Men det var her, jeg sådan rigtig mærkede, at terapi og coaching får en hel anden dybde og betydning, når vi er ude i naturen og spejler os i den – og baserer terapien på naturen.

Derfor blev jeg også senere master i naturterapi og skovbadningsguide.

Som en mand skrev til mig på et af de sociale medier i forhold til, at et skovbad koster penge. ”Jeg har tjent 40.000 kr. og så skal man oveni købet selv have vand med (på et skovbad 😉).”

Underforstået at han har gået mange gratis ture selv.

Og ja, det kan noget at gå og løbe i naturen, alene eller sammen med andre. Her får vi ren luft helt ned i lungerne og ser på noget smukt samtidigt.

Shamanisme kan også meget. Her er bl.a. ritualer og arbejdet med åndefæller vigtige ingredienser.

OG SÅ ER DER NATURTERAPI OG SKOVBADNING.

Naturterapi og skovbadning, som jeg bruger og guider, ligger et sted midt imellem en almindelig gåtur og shamanisme.

Ved at være stille og BEVIDST bruge alle sine sanser og spejle i den natur, der nu er, opstår ofte noget fortryllende og magisk helt af sig selv.

Stressniveauet sænkes, blodtrykket bringes ned og immunforsvaret styrkes og der bliver plads til at fundere over vores liv og komme mere i forbindelse med os selv og vores følelser.

Mulighed for at komme virkelig tilstede her og NU.

Så naturterapi og skovbadning er i mine øjne i den grad pengene værd, fordi du via guidningen bliver bevidst og får øje på ting, du formodentlig aldrig selv ville have opdaget.

Og der er ingen ritualer og åndefæller, med mindre du selv finder dem 😉

For omkring 10 år siden besluttede jeg mig for at jeg ville blive meditationslærer. Hvilket er rigtigt dejligt, for det er stadig noget af det bedste jeg ved – at undervise i meditation.

Jeg søgte rundt omkring for at finde en god uddannelse. Jeg har det nemlig sådan, at når jeg beslutter mig for noget, skal det være godt og grundigt. Jeg tror ikke på de hurtige løsninger og de nemme quickfixes, velvidende at det er dem, der sælger billetter…

Nå, men jeg faldt over Svend Trier. Han blev min lærer og underviste os i, hvordan vi skulle undervise i meditation. Grundigt, kvalificeret og minutiøst. Hvordan vi skulle guide og hvordan vi skulle støtte mennesker, der ville i gang med deres egen praksis.

Undervejs stødte vi naturligt nok på ordet ”mindfulness” og jo mere talen faldt på mindfulness, jo mere nysgerrig blev jeg på, hvad forskellen egentlig er på meditation og mindfulness.

Et år efter, at jeg havde sluttet min meditationslæreruddannelse, startede jeg på MBSR-mindfulnesslærer (mindfulnessbaseret stressreduktion) på Århus Universitet, hvor jeg de næste 3 år blev meget klogere på, hvad mindfulness egentlig er i sin essens.

MBSR er et program bestående af meditation, yoga, bodyscan og gående meditation. Det er den formelle del af træningen. Udover den træning er der hele den uformelle del, der handler om at være til stede med det, som er, som det er – med en accepterende og venlig holdning. At spise, skrælle kartofler, børste tænder og så videre på en mindful måde, og i det hele taget leve på en måde, hvor opmærksomhed, venlighed og accept er nøgleordene.

Så kort sagt er forskellen på meditation og mindfulness, at meditationen er midlet og mindfulness er målet. Eller sagt på en anden måde er meditationen det, vi fortager os på puden for at leve et mere mindfuldt liv i balance med os selv og hinanden.

”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt”, sådan skrev Kierkegaard allerede i 1843.

Og spørgsmålet er om vi har fået mindre travlt og er blevet klogere. Næppe.

Når jeg møder tidligere kolleger fra min tid som lærer, siger de samstemmende: ”Det går godt, vi har bare SÅ travlt”.

På et mindfulnesskursus sagde en af deltagerne: ”Det er let nok at være mindful, det kan bare ikke lade sig gøre på arbejde”. Det affødte en snak om, hvad man kan gøre på arbejde. Lukke sig inde på toilettet og trække vejret dybt. Snyde lidt med nogen opgaver. Lade være med at kigge i sin kalender for resten af ugen. Forslagene var mange.

Og hvorfor er det at nogen kan overkomme mange opgaver og stadig virker afslappede, og hvorfor løber andre rundt med hovedet under armen og bliver mere og mere forvirrede?

Her har Piet Hein fat i noget af det rigtige:

Helbred er

Hvordan man har det,

Modstandskraft er som man tar det.

Handler det så om, at vi skal overkomme så meget som muligt med et smil?

I min optik NEJ. Som gammel tillidsmand og nuværende mindfulnesslærer skal vi stå på to ben. Det fælles og det individuelle.

Vi skal først og fremmest kollektivt sige JA til det, der giver mening ift. vores kerneydelse og NEJ til det, der ikke giver mening – alt det unødvendige bureaukrati, alle de unødvendige krav.

Individuelt skal vi blive gode til at mærke, om vi har det godt med det, vi har gang i. Om vi kan slække på noget af det, vi oplever som unødvenigt (lad lige være med at sige det til nogen, men jeg har erfaring med, at der alligevel ikke er nogen, der opdager det). Vi skal frem for alt blive ”mindfulle” på den fede måde, så vi bliver bevidste om,  vi er virkelig tilstede, eller om vi er i fremtiden eller i fortiden i vores tanker. For er vi virkelig tilstede med det, vi gør, er det som regel aldrig så slemt som det er i tankerne.

Piet Hein har jo ret, når han siger:

Den, som aldrig lever nu,

lever aldrig –

Hvad gør du?

Jeg har netop skrevet et oplæg til et foredrag, jeg skal holde til efteråret på Krop – Sind- Ånd messen i Århus.

Det er jo tit sådan, at man asfalterer samtidig med at man kører. Sagt med andre ord:  Imens jeg skriver om, hvor fint naturterapi, kunstterapi og mindfulness passer sammen, går det op for mig, at de tre veje til at møde sig selv og omverdenen, passer som fod i hose sammen og jeg bliver virkelig taknemmelig over, at det netop er disse tre kunstarter, jeg har uddannet mig indenfor. 

Man kan spørge sig selv, skulle en af delene ikke være nok?
Og jo – både naturterapi, kunstterapi og mindfulness er fantastiske redskaber til at nå ind til sin egen kerne og finde den ro, der gør det hele værd.
Men sammen er det fantastiske redskaber. En maggieterning – eller måske ligefrem en “magiterning” , når vi taler om rehabilitering, restituering, selvudvikling og spiritualitet.
Naturen er en fantastisk assistent i vores udvikling. Kunstterapi er den ordløse forløsning, hvor vi hjælper os selv til at se de dybere lag i os og hvor processen i sig selv er healende , samtidig er mindfulness en fantastisk forskningsbaseret måde at gå til livet på, der minder os om, hvordan vi med lethed og humor kan få det nuværende øjeblik tilbage – og dermed vores liv…

Så hvorfor blive inde, når alt håb er ude….

Her sidder jeg så. Tog springet ud af hamsterhjulet. Helt groggy og træt i hjørnet af hamsterburet, og døren til buret står oven i købet åben. Jeg kan gå ud, hvis jeg vil…Og hvordan er det så? Tja, det føles dejligt. Nogen havde nemlig skruet op for hastigheden af hamsterhjulet. Der var egentlig ikke noget galt med at løbe rundt i hjulet ved siden af de andre hamstre. Vi havde jo selv valgt det og det var også meget sjovt. Nogen gange. Der var bare nogen, der havde skruet på hastigheds knappen og hver gang, vi troede, at nu var målet nået, skulle vi lige tage en tur mere og en tur mere. Vi sagde ingenting, vi tog bare en tur mere.

Her i hjørnet af buret kan jeg nu sidde og sunde mig. Og om lidt rejser jeg mig og går ud i skoven. Her hvor jeg kan mærke, at jeg lever, her hvor jeg kan mærke, at jeg trækker vejret. Her hvor jeg får vind i håret og røde kinder og klare øjne. Måske har jeg andre med, som også vil mærke, at de lever, som også vil trække vejret, som også vil leve deres liv og finde glæden og roen.

Kort fortalt er jeg ikke skolelærer mere, men jeg er SELVSTÆNDIG. Den som står for sig selv. Ordet ligger godt i munden og passer mig rigtig godt. Selvstændig, selvstændig…Og ude i skoven vil jeg arbejde med mennesker. Jeg vil bruge mine uddannelser som MBSR- og meditationslærer, kunstterapeut og naturterapeut. Jeg vil bruge mig selv og jeg vil støtte andre i at stå for sig selv og i at finde knappen til hamsterhjulet, så de igen kan trække vejret og mærke, at de lever. Også mens de stille og roligt bevæger sig rundt i hamsterhjulet som var de i den herligste karrusel.

Mindfulness baseret stress reduktion (MBSR) er en af vejene til at få det bedre.

Fysisk sundhed er heldigvis blevet en hel naturlig del af vores hverdag. Den mentale sundhed er stadig en lidt mere “mystik” størrelse. Der er generelt ikke samme forståelse af, at den mentale sundhed er noget, vi hver især bør tage os af ligesom den fysiske del.

Måske er der af og til ligefrem en oplevelse af, at den mentale sundhed kommer mere eller mindre af sig selv. Venter vi længe nok, bliver vi nok helt af os selv rummelige, rolige, ubekymrede væsener, der hviler i os selv.

Der er oven i købet i samfundet af og til den holdning, at hvis vi begynder at tage os af vores egen mentale sundhed, ja, så er vi selvoptagede og navlebeskuende.

Sådan hænger det bare ikke sammen.:

1 ud af 8 danskere har dårlig mental sundhed. Mange, både mænd og kvinder har et alt for højt stressniveau  og i alt 623.000 danskere har det rigtig skidt.  Alt for mange har det dårligt og bruger en stor del af tiden til at gruble over fortiden og spilde energi på noget, der allievel ikke kan ændres eller spekulerer over og frygter fremtiden og det, der eventuelt skal komme. Men vi er jo lige her og der findes kun livet lige nu.

Onsdag den 28. marts og 8 uger frem har jeg et MBSR-mindfulness based stressreduction – kursus i Huset i Støvring.

“Mennesker foruroliges ikke af tingene, men af den måde  de opfatter dem på.” Epiktet, græsk filosof

Eller vores egen Piet Hein: “Helbred er hvordan mar har det. Modstandskraft er som man tar det.

Så lad os mødes og sammen tage lidt mere vare på os selv.