Mental sundhed

 

Mental sundhed

Jeg har netop deltaget i en konference om mental sundhed på Århus Universitet. mental sundhed og meditation er tæt forbundet.

Yoga, motion og fitness er i den grad oppe i tiden. Det er rigtig dejligt og med til at forbedre vores livskvalitet.

Af og til smitter den fysiske sundhed af på den mentale sundhed, men ikke nødvendigvis. Mental sundhed kræver også en målrettet træning.

Der er desværre ved at brede sig en slags epidemi af stress. At gøre op med den er i høj grad et samfundsmæssigt problem. Men den enkelte har også brug for at træne for at tage vare på sig selv i hvirvelstormen, og for at møde det, der nu kommer til os på en hensigtsmæssig måde.

Meditation og mindfulness bliver ofte misforstået: Hvis vi træner, bliver vi i stand til at klare flere urimelige krav!

Men nej,

  1. Vi bliver i stand til at sige ja og nej, og i højere grad at mærke, hvad der er rigtigt og forkert for os.
  2. Vi bliver i stand til at møde det uventede på en mere venlig, varm og åben måde.
  3. Vi står mere fast, som et bjerg, og bliver i stand til at stoppe op og spørge os selv: Hvad kræver situationen nu?
  4. Vi bliver i stand til at stoppe op, tage en indånding, mærke efter, observere – og derefter handle.
  5. Vi bliver i højere grad i stand til at adskille kropsfornemmelser, følelser og tanker.

Med andre ord kan vi ved at træne meditation undgå, at vi i så høj grad bliver kørt rundt i manegen af vores egne tanker.

Jeg holder grundkursus i meditation på Sætervej i Skørping d. 23., 24. , 25. okt fra 17.00-18.30. Se facebook eller andetsted på hjemmesiden eller ring 51222081

Kærligst Anette